Historien om Cidex a/s
I 1993 producerede Cidex a/s de første rustiklys i lejede lokaler i Farum. Derefter gik det stærkt, og lokalerne blev for små. Cidex a/s flyttede til nye og større lokaler i Måløv i 1996, hvor man udvidede produktionen til også at omfatte stearin- og bloklys. Den første robot blev sat ind i 2008, og siden har den teknologiske udvikling taget til. I 2010 købte Cidex a/s egne lokaler med større produktions- og lagerkapacitet på den nuværende adresse i Smørum, og samtidig blev der investeret i yderligere robotter til produktionen.
Efter en brand i 2013, blev faciliteterne i Smørum genopbygget, og Cidex a/s fremstår i dag som en 100% fuldautomatisk produktionsvirksomhed med fokus på kvalitet, effektivitet, fleksibilitet og miljø ansvarlighed, og med en kapacitet til produktion af mere end 80 millioner lys på årsbasis.

Fuldautomatisk produktionsanlæg
Med investeringen i den absolut nyeste teknologi inden for området, har Cidex a/s manifesteret sig som en højteknologisk virksomhed, der sikrer en ensartet og høj kvalitet af hele vores produktsortiment. Få et indblik i vores produktionsproces på vores 100% fuldautomatiske produktionsanlæg ved at se vores produktions video herunder:

Se vores produktionsvideo
Varelager
For at sikre vores kunder en hurtig og effektiv leverings proces, har Cidex a/s valgt at opbygge et lager af vores standard produkter inden for de forskellige former for rustiklys, bloklys og stearinlys. På vores 1.500 kvm. store lager, har vi i gennemsnit 3 millioner lys på lager, som vi hver dag sender afsted til resten af verden. Vi står altid klar til en personlig snak omkring hvilken logistik løsning, som passer til netop din virksomhed.



Medarbejdere

Dan Petersen
Ejer & Bestyrelsesmedlem
Tlf.: +45-44681111
Mail: dp(a)cidex.dk

Anniezette Mørch Petersen
Administrations- & Salgsmedarbejder
Tlf.: +45-44681111
Mail: amp(a)cidex.dk


Daniel Bergstrøm
Produktions-
medarbejder

Azmir Kolenovic
Produktions-
medarbejder